Rune Kampe vinder Hjørring Open 2014

Rune Kampe (højre) og Allan Norvark efter finalen.

Rune Kampe (venstre) og Allan Norvark (højre) efter finalen.

Rune Kampe vandt i weekenden finalen i Hjørring Open 2014 over Allan Norvark.

Med en sejr på 4-0 over Allan Norvark vandt Rune Kampe søndag den 16. marts 2014 finalen i Hjørring Open. På sin vej til sejren lavede Rune Kampe på imponerende vis 12 breaks over 40 i blot 14 frames.

I finalerundens anden frame lavede Rune Kampe et break på 96 og i det efterfølgende frame gik han efter de legendariske 147, men endte på et flot 73 break.

I semifinalen vandt Rune Kampe 4-0 over Thomas Salling, mens Allan Norvark vandt 4-1 over Lasse Petersen.

Hele finalerunden i Hjørring blev streamet live. Lørdag den 15. marts blev streaming-siden besøgt af 250 seere, mens 330 kiggede med søndag den 16. marts. Det var et succesfuldt eksperiment, som forhåbentlig kan gentages ved kommende turneringer.

Resten af resultaterne fra finalerunden kan ses her.

Se den opdaterede rangliste her.

Se listen over højeste breaks her.