Rune Kampe vinder Inkpro Cup 2013

I weekenden d. 9. og 10. november blev finalerunden af Inkpro Cup 2013 afholdt. Igen igen vandt Rune Kampe turneringen med en sejr på 4 – 2 over Allan Norvark i finalen. Det betyder at Rune Kampe nu har vundet samtlige turneringer der giver point til ranglisten og har dermed opnået det maksimalt mulige antal point. Resten af resultaterne fra weekenden kan ses her.

Turneringssponsor Inkpro havde sørget for ekstra præmier til turneringen. Der blev således præmie til de tabende 1/8-dels finalister og præmier til de to højeste breaks i indledende runde og i finalerunden. I indledende runde var det Christopher Vejlager der vandt præmien for højeste break med et break på 47, og Ali Ijaz tog præmien for næsthøjeste break med et break på 44. I finalerunden vandt Rune Kampe begge præmier med breaks på 80 og 73.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *