DTC Grand Final

De 16 seedede til DTC Grand Final.

De 16 seedede til DTC Grand Final.

Sæsonen 2017/2018 afsluttes med et brag med DTC Grand Final som afholdes i weekenden d. 26. og 27. maj i Bristol Odense, Stadionvej 50, 5200 Odense V.

DTC Grand Final er kulminationen på de 6 DTC turneringer som har været afviklet i løbet af sæsonen, hvor de 16 bedst placerede på DTC-ranglisten blandt de tilmeldte er med. Lørdag spilles indledende runde som gruppespil med 4 grupper, hvor 1 og 2 fra hver gruppe går videre til finalerunden søndag som spilles som enkelt K.O. Der spilles bedst af 5 i gruppekampene og kvart- og semifinaler, og finalen spilles bedst af 7.

Der er sat tidspunkt på alle kampene i turneringsplanen (kan ses ved at klikke ‘Matches’ ud for hver gruppe). Husk at komme i god tid i tilfælde af at din kamp kan sættes i gang hurtigere. I indledende runde er der kun opvarmning før en spillers første kamp, og ikke nogen opvarmning i de efterfølgende kampe.

For at kunne overholde tidsplanen, indføres følgende begrænsning på antal snookers, man må spille efter i indledende runde:

Hvis en spiller skal bruge mere end 2 snookers af lavest gældende værdi for at kunne vinde framen (uden respot black), afsluttes framen.

Hvis en kamp overskrider den tildelte tid, kan turneringslederen vælge at gribe ind og sætte begrænsninger på kampen.

Husk at du kan tilkalde en tredjepart til at vurdere, om der er fejl og miss, i tilfælde af at en spiller ligger i en svær snooker.

Dresscode og andre bestemmelser kan læses i reglementet.

Link til turneringssiden: http://rangliste.dansksnooker.dk/#/tournaments/81

Som noget nyt bliver resultaterne fra Bracketcloud automatisk lagt ud på vores Twitter-konto: https://twitter.com/dansksnooker, så følg os for at få kampresultater leveret direkte!

Turneringsleder:
Michael Feldthaus (Michael.Feldthaus@gmail.com, tlf. 25 13 91 26)


Updates every minute – View full tournament


Updates every minute – View full tournament