ÆNDRINGER I 2018

Som en del af spareplanerne for 2018 i DDBU er det af Forretningsudvalget i DDBU blevet besluttet at sætte begrænsning på tilskuddene til turneringerne, ligesom der ikke længere vil være pengepræmier til DM’er. Dette er gældende for alle discipliner.

Det betyder, at vi i Snookerudvalget har været nødsaget til at tilpasse os dette. Det vil have følgende konsekvenser for snooker:

1) Tilskuddene til DTC nedsættes fra 2.500 kr. til 500 kr.
2) Tilskuddene til Grand Prix nedsættes fra 5.000 kr. til 3.500 kr.
3) Tilskuddet til DTC GF nedsættes fra 5.000 kr. til 3.500 kr.
4) Tilskuddet til Masters nedsættes fra 5.000 kr. til 3.500 kr.
5) Der vil ikke være pengepræmier til DM’er
6) Turneringsindskuddet til DM nedsættes fra 200 kr. til 135 kr.

Derudover vil der fra starten af sæson 2018/2019 blive fratrukket 50 kr. fra hver af turneringsindskuddene til turneringerne, således at kun 150 kr. går til præmiepuljen, og de sidste 50 kr. går til DDBU. Dette er også gældende for alle discipliner.

Snookerudvalget har lavet beregninger på konsekvenserne af dette, og samlet set og generelt falder præmierne med 35 procent.

Vi er selvfølgelig kede af de konsekvenser, dette måtte have, men er sikre på, at spillet i sig selv er drivkraften for folks motivation til at deltage i turneringerne.

Ændringerne trådte i kraft 1. januar 2018, og reglementet vil blive opdateret hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Snookerudvalget
DDBU