Rune Kampe vinder Danmarksmesterskabet for 10. gang

I weekenden blev der afholdt DM i snooker i Hjørring Billard. Igen i år gik sejren til Rune Kampe, der vandt sit 10. Danmarksmesterskab .

Der var lagt op til den sædvanlige gyser, da Rune Kampe og Allan Norvark mødte hinanden i DM-finalen søndag eftermiddag i Hjørring Billard. Rune Kampe vandt en sikker sejr på 4-0 og tilføjede derved den 10. DM-titel til sit snooker-cv. Det er fjerde år i træk, at Rune Kampe løber med sejren.

I semifinalerne mødtes Rune Kampe og Danny Eriksen (4-2) og Allan Norvark og Thomas Salling (4-2). Resten af resultaterne kan ses her.

Det højeste break i turnering stod Rune Kampe også for, nemlig et break på 98.

TV2 Nord var et smut forbi og se finalen. Det blev til et kort indslag i de lokale nyheder som kan ses her: http://www.tv2nord.dk/arkiv (vælg 28. april og spol frem til 20:39).